Gør denne ene ting for at blive finansielt uafhængig

finansiel-uafhaengighedDanskerne er utroligt dårlige til at spare penge op. Der er ingen grund til at lægge fingre imellem. I 2015 var den gennemsnitlige opsparing på ca. 1350.000 kr. Men dette tal er noget mindre for dem der har den laveste indtægt, da tallet jo er trukket op af dem der har plads til at spare rigtig meget op I deres budget. Vi ved alle sammen godt at det er nødvendigt at spare flere penge op, men hvorfor gør vi så ikke noget mere ved det?

En grund kunne være at mange mennesker lever I nuet. Vi er opvokset I en tid hvor mange finder status I at have en masse flotte ting stående, uanset om det er på bekostning af ens fremtid. Men hvis man nu gerne vil spare mere op, hvad kan man så gøre?

Den gyldne regel I privatøkonomi: Betal dig selv først.

Det virker så åbenlyst, men de fleste af os gør det omvendte og betaler os selv til sidst. Vi betaler alle andre først og sparer resten op. Problemet er at der ofte ikke rigtig er noget tilbage. Vi overbeviser os selv om at vi gør det bedre fra næste måned, men oftest gentager historien sig selv. Det er menneskets natur at udsætte ting og finde undskyldninger for ikke at gøre de svære og discplin krævende ting. Det er ligesom at gå på en diæt. Du ender altid med at blive tykkere end da du startede. Her bliver du bare fattigere fremfor tykkere. Kunne du ikke godt tænke dig at på pension inden du bliver 75? Så er det nu der skal gøres noget.

At betale sig selv først er nemt. Vi gør det bare sværere end det egentlig er. Det eneste du skal gøre er at bede din bank om at trække pengene fra din konto inden du overhovedet når at opdage det. For at gøre det ekstra svært at få pengene ud efterfølgende, kan det være en god idé at sætte dem ind på en låst opsparing.

Som minimum bør du gå efter at spare 10% op hver måned. Hvis du ikke allerede har gjort det, så lav et budget hvor du kan se hvor dine penge forsvinder hen hver måned. Et budget kan hjælpe dig med:

  • Optimere pengeforbruget
  • Lægge planer I forhold til at øge opsparingen

Typisk vil mange kunne finde omkring 5-10% I deres budget som de sagtens kunne spare væk, hvis de gennemgik alle posterne og sørgede for at finde billigere løsninger til faste omkostninger som huslejen, bredbåndet, mobilabonnementerne osv.

Derudover så er der mange andre gode fifs til hvordan du hver måned kan undgå at bruge for mange penge. Hvis du som mig godt kan lide at handle online, så brug eventuelt 24-timers reglen. Hvis du overvejer at købe noget, så lad det blive i indkøbsvognen i 24 timer. På den måde har man tid til lige at få sovet på det og genovervejet om det er et køb der er nødvendigt eller om det bare er ren og skær impuls. Hvor mange gange har man ikke stået og tænkt “hvorfor f….. købte jeg denne? Sikke dog et spild af penge.”? Jeg ved at jeg selv har været i den situation mange gange, og hvis man tænker på hvor hårdt de penge kunne have arbejdet for dig I stedet, så bliver man kun ekstra træt af det hele.

Hvis du har meget svært ved at få sparet op, selv efter en god gennemgang af dit budget, så kan det være du skal overveje om din nuværende jobsituation er den rigtige for dig. Hvis du ikke kan se dig selv få et nyt og bedre betalt job, så kunne det være en idé at tage nogen ekstra timer et andet sted for at give opsparing et godt skub i den rigtige retning! Et vikarbureau er et godt sted at starte, hvis du gerne vil have nogen fleksible ekstra timer.

Hvis du får lavet en god plan til hvordan din opsparing skal blive større, så vil du opleve at få et psykologisk boost hver gang du ser hvor stor den er blevet. Det er en fed fornemmelse at se ens opsparing vokse sig større, måned for måned.

Gæld gør det sværere

Som en lille sidenote, så bør du altid prioritere at afdrage på en eventuel gæld, inden du begynder at lave en langsigtet opsparing, da det som oftest er en bedre forretning for dig. Specielt hvis det er et kviklån eller andre hurtigere former for lån, bør du gøre alt hvad der står i din magt for at afdrage på det hurtigst muligt, da det er en dræber i forhold til at opnå finansiel uafhængighed.

For at opnå finansiel uafhængighed er det alfa og omega at du sørger for at betale dig selv før alle andre. Det er den nemmeste måde at undgå at bruge for mange penge på ligegyldige ting. Start allerede i dag med at spare flere penge op og bliv belønnet med mere frihed på længere sigt.

 

 

Sådan optager du et kviklån

Et kviklån bør du kun optage, hvis det er sidste udvej for dig. Det kan virke attraktivt, at kunne få 10.000 kr. eller 25.000 kr. i mellem hænderne på 15 minutter, men faktum er, at det kan være dyrt på den lange bane, da der typisk er ekstreme høje renter og gebyrer på et sådan lån.

Igennem denne artikel kan du blive klogere på et kviklån og hvordan det er muligt, at låne penge selvom du er registeret i RKI samt hvilke krav der skal være opfyldt.

Hvor stort et beløb skal du låne?

Først og fremmest skal du se på, hvor mange penge du kan låne og om det beløb passer med det, som du har brug for at låne. Der findes i dag mange kviklån på f.eks. 2.500 kr. eller 5.000 kroner, som du lynhurtigt kan få.

Har du brug for at låne 15.000 kroner – rækker disse kviklån ikke langt. Medmindre at du optager flere kviklån på en gang. Dette vil dog ikke kunne betale sig i nogle tilfælde og her vil det være smartere, at optage et stort beløb hos en udbyder, da det vil mindske omkostningerne og gebyrerne.

Lån trods RKI

I dag er rigtig mange danskere i RKI, og antallet er kun stigende. Se nedenstående billede:

rki

Uanset hvad årsagen er til, at du er kommet i RKI, vil det fremadrettet være svært for dig at låne penge. Langt de fleste danskere der er registeret i RKI, er helt almindelige mennesker, som af den ene eller anden årsag er økonomisk presset.

Dette har bankerne i Danmark ofte ret svært ved at forstå og acceptere og derfor søger mange mennesker, der er registeret i RKI lån igennem et kviklån hos en af de mange udbydere på det danske marked.

Selvom du er havnet i registeret over dårlige betalere i Danmark, er der stadig nogle udbydere på det danske marked, der giver dig muligheden for at låne trods din registrering i RKI. Typisk vil renten og gebyrerne dog være særligt høje.

Til gengæld vil du som regel ikke skulle stille nogen form for sikkerhed for dit lån, på nær visse steder, hvor de forventer, at du stiller dine ejendele i pant.

De fleste mennesker kan nok godt regne ud, at det langt fra er en optimal løsning, at optage et kviklån og slet ikke hvis man er registeret i RKI.

Derfor kan et RKI lån kun være en god idé for dig, hvis du er 100 % sikker på, at du kommer til penge inden for en overskuelig fremtid eller en fast indkomst, så du er sikker på, at du vil kunne afbetale de særligt høje renter samt gebyrer.

Lån trods RKI – er derfor muligt i dag.

Disse krav skal du opfylde

Du skal være 18 år og dermed myndig for at kunne optage et kviklån. Nogle udbydere har specielle krav, som du skal kunne opfylde før, at du har mulighed for at låne penge ved dem.

Hos mange udbydere i Danmark skal du være fyldt 21 år for at kunne tage et lån, men få udbydere tilbyder også lån til 18-årige.

Du må heller ej være registeret i RKI, som er registeret over dårlige betalere i Danmark. I Danmark er der dog ganske få låneudbydere, der alligevel tilbyder kviklån til danskere – selvom de er registreret i RKI. Noget vi kommer ind på længere nede i denne artikel.

Ligeledes skal du være dansk statsborger og have bopæl i Danmark. Selvom du er dansk og arbejder i Danmark, men f.eks. bor i Sverige, vil nogle låneudbydere ikke tilbyde dig et kviklån.

Derudover kan der også være forskellige krav til din indkomst. Selvom det for ledige eller kontanthjælpsmodtagere kunne lune varmt med nogle ekstra penge mellem hænderne, kræver de fleste låneudbydere, at du har en fast indtægt hver måned.

Således at de har en eller anden form for sikkerhed for, at de får deres penge tilbage igen. Der kan dog være undtagelser i form af kviklån til studerende, hvor reglerne kan være lidt lempeligere.

Ligesom der også er låneudbydere på det danske marked, der tilbyder kviklån helt uden nogen form for dokumentation. Der vil renten som regel bare være tilsvarende højere og derfor anbefales det langt fra, at optage et af disse lån, hvis du har en fast månedlig indkomst.

Sådan vælger du dit mobilabonnement

Uanset hvad grunden til at du overvejer at skifte dit mobilabonnement, så er der flere forskellige ting du bør tage med i overvejelserne inden du går ud og binder dig til et længerevarende abonnement. Vi forsøger i denne artikel at komme ind over de væsentligste.

Grund 1: du vil gerne have en ny mobiltelefon

Mange vælger at stifte et nyt mobilabonnement når de synes at mobiltelefonen også trænger til en udskifntning. Ved at gøre det på denne måde, kan man nemlig oftest få en afdragsordning, hvor man kun betaler en del af t elefonen hver måned, endda uden renter (på papiret i hvert fald). Det er for langt de fleste også en okay måde at gøre det på, hvis man kan leve med at man i bindingsperioden typisk betaler en del ekstra for et mobilabonnement man slet ikke udnytter til fulde. Her kan man nærmest sige at man betaler en form for renter, da man typisk sagtens kunne nøjes med et abonnement i en lavere prisklasse. Hos mabonnementer.dk kan du sammenligne mobilabonnementer, så du ikke skal lave for meget research selv. Tænk over om prisen på den telefon du køber egentlig ikke bliver ret dyr, hvis du ikke får skiftet mobilabonnementet ned til en billigere version.

Grund 2: du synes dit nuværende mobilabonnement er for dyrt

Først og fremmest; godt for dig at du er opmærksom på hvad du betaler for! En stor andel af danskere tænker nemlig slet ikke over hvad deres penge går til, når det kommer til de gængse abonnementer som fx mobilabonnementer. Det første du skal gøre er at tage kontakt til dit nuværende selskab og sige at du synes det er for dyrt og høre dem om der er noget de kan gøre ved prisen, da du har set at et andet selskab kan gøre det billigere med samme vilkår. Typisk vil du få at vide at det kan de sagtens og så er den skid jo slået. Men hvis ikke, så bør du undersøge markedet grundigt inden du skifter mobilabonnementet ud med et andet. Brug for fx en sammenligningsside som mabonnementer.dk, hvor de har sammenlignet de største udbyderes priser og vilkår.

Sådan sikrer du dig mod en samfundsøkonomisk nedtur

økomisk nedtur

Der er mange danskere der blev totalt overrasket over den økonomiske nedtur som startede i 2009. Det betød at der var masser af mennesker der pludselig stod uden job og måtte derfor benytte sig af den offentlige forsørgelse, eller hvis man havde været lidt smart at i det mindste have en a-kasse. Mange års optur gør ofte at folk glemmer det faktum at hvis noget går op, så skal det på et tidspunkt gå ned igen. I dette indlæg vil vi komme ind på hvordan du kan sikre dig bedste muligt mod en eventuel fyring i tilfælde af massive besparelser i virksomhederne.

Vær fornuftig med dine penge

Det kan måske virke som et åndsvagt statement, men for nogen mennesker går skyklapperne ned når pengene bare ruller ind på kontoen.

De glemmer fuldstændig hvordan det er ikke at have penge til at bruge på alt den nyeste teknologi, det lækre mad osv. Du skal sørge for hver måned at få sat penge ind på en opsparing som der kun må røres ved i tilfælde af at der sker noget uforudset. Når du har en god buffer på mellem 10-100k (alt efter hvor du er i din økonomiske livscyklus) skal du begynde at afdrage ekstraordinært på udestående gæld du måtte have. Start med de højest forrentede lån og arbejd dig langsomt nedad.

Ved at afdrage mere på din gæld end du gør i forvejen du begynde at få flere og flere penge fri hver måned, som du selvfølgelig skal fortsætte med at putte ind på al den gæld du kan finde. Når du er nede til kun at have din husgæld, skal du begynde at overveje hvor meget du har brug for, for at kunne leve nogenlunde normalt i tilfælde af at du skal på a-kassen. Når du har fundet det beløb du skal bruge hver måned udover den sats du får hos a-kassen skal du overveje hvor længe du umiddelbart vil tro det tager dig at finde et nyt job. Så beregner du blot den sats du vil skulle bruge og sætter hver måned de penge ekstra til side.

Derudover så er der masser af ting du kan gøre for at frigøre ekstra penge hver måned. Kig evt. på dine faste omkostninger, som fx a-kasse. Der er nemlig ikke forskel på den billigste a-kasse til den dyreste a-kasse. Sammenlign priser på www.billig-akasse.dk. Derudover bør du kigge på ting som dit bredbånd, din tv pakke og mobilabonnement.

Din gæld er en nødsituation!

Folk har generelt en alt for afslappet tilgang til deres gæld. Mest af alt fordi de gerne vil opretholde en vis levestandard mens de afdrager på gælden. Det er dog en ganske forfærdelig indstilling at have til det. Det eneste du får ud af at behandle din gæld med sådan en lemfældig tilgang til det, er at udsætte din pensionsalder. Det er faktisk ganske enkelt at beregne hvornår du kan trække dig tilbage, hvis du starter med at spare en portion af din indkomst op allerede nu.

Grafen herunder viser hvornår du kan forvente at trække dig tilbage alt efter indkomst, andel du sparer op hver måned og afkastet på dine investeringer. Hvis du for eksempel sparer 75% af din indkomst op hver måned og løbende investerer dem i en indeks fond, så vil du kunne trække dig tilbage efter meget få år på arbejdsmarkedet.

Det kan dog ikke lade sig gøre inden du har afdraget al din gæld, som du sikkert har fundet via verleti.dk eller usify.dk. Hvis du er interesseret i at gå på pension tidligt, så er det alfa og omega at du får afdraget på din gæld så hurtigt som muligt. Det er langt vigtigere end at begynde at spare op, da renten typisk vil være langt højere på gæld en hvad dit afkast vil være på investeringer.

Uanset om du har lyst til at spare op og gå på pension eller ej, så vil din gæld stadigvæk fjerne masser af muligheder for at købe ting, blot ved rentetilskrivningerne alene. Kom i gang med at afdrage alt du kan, allerede i dag! Du kan starte med at sælge alle mulige ting du alligevel ikke har brug for, nedgradere din tv pakke og mobilabonnement. Så har du allerede fundet 1000 kr. pr måned at afdrage med.

Opsparing – det smarte ved flere konti

Hvis du, ligesom jeg, har valgt en netbank, så er chancerne meget store for, at det er ganske gratis at oprette flere konti. Du kan navngive dine konti forskelligt afhængig af formålet for hver konto, typisk:
Lønkonto – som så også er din Nemkonto
Opsparing
Kapitalpension
Hvis du f.eks. sparer op til en rejse, kan du f.eks. også have en Feriekonto.
Det smarte ved flere konti er, at du kan FORDELE dine penge til forskellige konti således at du bevarer overblikket over dine penge. Indrømmet kan du stadig rykke rundt på pengene i en netbank, men hvis dit formål netop er OPSPARING, så bør du have en vis økonomisk disciplin i den måde du håndterer dine penge. Bevar overblikket, og sørg for at fastholde den strategi du lægger for din indkomst.
Jeg vil her på bloggen linke til forskellige regneark du ganske gratis kan hente, som du kan bruge til at vedligeholde din egen økonomi. Hold øje med nye indlæg her på bloggen, for der kommer allerede et par af disse regneark i den kommende uge. Det første vil være et budget du kan bruge til at danne dig et overblik over dine udgifter, og med et sådan regneark kan du lynhurtigt få et godt overblik over din økonomi.
Jeg vil også udarbejde et regneark for de af jer som har læst med på Sådan tjener DU penge på nettet – i din fritid, for hvis du begynder at tjene penge online vil det være gavnligt for dig at have en konto klar til den skat du naturligvis skal svare af din online indtjening når skatten skal opgøres. Husk altid at have pengene kontant, for du kan IKKE trække pengene fra til renter på restskat, og det ville være noget surt hvis du startede på en negativ tendens, ikke sandt?