Opsparing – det smarte ved flere konti

Hvis du, ligesom jeg, har valgt en netbank, så er chancerne meget store for, at det er ganske gratis at oprette flere konti. Du kan navngive dine konti forskelligt afhængig af formålet for hver konto, typisk:
Lønkonto – som så også er din Nemkonto
Opsparing
Kapitalpension
Hvis du f.eks. sparer op til en rejse, kan du f.eks. også have en Feriekonto.
Det smarte ved flere konti er, at du kan FORDELE dine penge til forskellige konti således at du bevarer overblikket over dine penge. Indrømmet kan du stadig rykke rundt på pengene i en netbank, men hvis dit formål netop er OPSPARING, så bør du have en vis økonomisk disciplin i den måde du håndterer dine penge. Bevar overblikket, og sørg for at fastholde den strategi du lægger for din indkomst.
Jeg vil her på bloggen linke til forskellige regneark du ganske gratis kan hente, som du kan bruge til at vedligeholde din egen økonomi. Hold øje med nye indlæg her på bloggen, for der kommer allerede et par af disse regneark i den kommende uge. Det første vil være et budget du kan bruge til at danne dig et overblik over dine udgifter, og med et sådan regneark kan du lynhurtigt få et godt overblik over din økonomi.
Jeg vil også udarbejde et regneark for de af jer som har læst med på Sådan tjener DU penge på nettet – i din fritid, for hvis du begynder at tjene penge online vil det være gavnligt for dig at have en konto klar til den skat du naturligvis skal svare af din online indtjening når skatten skal opgøres. Husk altid at have pengene kontant, for du kan IKKE trække pengene fra til renter på restskat, og det ville være noget surt hvis du startede på en negativ tendens, ikke sandt?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *